- For alternative betydninger, se Kastellet (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kastellet)
Kastellet (oprindeligt Citadellet Friederichshavn senere Citadellet Frederikshavn og Københavns Kastel) er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Det blev bygget som en del af Københavns volde af Christian IV fra 1624. Det fremstår i dag som en femstjernet konstruktion. Fra vest og mod uret er de fem bastioner Kongens, Dronningens, Grevens, Prinsessens og Prinsens Bastion. Der er desuden tre raveliner (Bornholms mod NV, Fyns mod SV og Sjællands mod S) og to contregarder (Møens Contregarde ud for Kongens Bastion, Falsters Contregarde ud for Dronningens Bastion). Kastellet har endog sin egen kirke, Kastelskirken (siden 1902 sognekirke for Kastels Sogn) og en mølle.
Kastellet benyttes fortsat som kaserne og arbejdsplads af det danske forsvar. Derudove...Læs mere
- For alternative betydninger, se Kastellet (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kastellet)
Kastellet (oprindeligt Citadellet Friederichshavn senere Citadellet Frederikshavn og Københavns Kastel) er et citadel i København og et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa. Det blev bygget som en del af Københavns volde af Christian IV fra 1624. Det fremstår i dag som en femstjernet konstruktion. Fra vest og mod uret er de fem bastioner Kongens, Dronningens, Grevens, Prinsessens og Prinsens Bastion. Der er desuden tre raveliner (Bornholms mod NV, Fyns mod SV og Sjællands mod S) og to contregarder (Møens Contregarde ud for Kongens Bastion, Falsters Contregarde ud for Dronningens Bastion). Kastellet har endog sin egen kirke, Kastelskirken (siden 1902 sognekirke for Kastels Sogn) og en mølle.
Kastellet benyttes fortsat som kaserne og arbejdsplads af det danske forsvar. Derudover fungerer det som en seværdighed, hvor det muligt at gå rundt på voldene og mellem de gamle bygninger. Desuden er der tre små museer, Kastellets Historiske Samling og 1. Regiment, Danske Livregiments Mindestue i Norgesportens vagtpavilloner og Livjæger Museet ved Kongeporten.
Oprindelsen til Kastellet er forsvarsværket Sankt Annæ Skanse. Den blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge Christian IV den 28. oktober 1624.
Det var meningen, at der skulle have været bygget et slot, så kongen kunne søge tilflugt i Kastellet. Det blev opgivet af økonomiske grunde.
Kastellet blev ikke færdigt i Christian IV's regeringstid, og det blev Frederik III, som forstærkede skansen. Efter svenskernes belejring af København i 1658–60 blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter.[1] I 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv, men blev flyttet til Kastellet. Først i 1790'erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, straffen "stå på pælen" (barfodet på spidse pæle) forsvandt og spidsrod flyttede indendørs, fordi den afstedkom "idelige offentlige spektakler".[2]
Kastellet forsvarede bravt København mod englændernes angreb under bombardementet i 1807, men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Kastellet blev som noget af det første besat den 9. april 1940, hvor tyskerne gik i land ved Langelinie og sprængte Norgesporten. Det tjente derefter som tysk fængsel.
Renoveret 1989–99 vha. midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Stenen på Grevens Bastion blev dog betalt af Reserveofficersforeningen i Danmark, hvorfor denne bastion blandt mange reserveofficerer kaldes "Reserveofficerernes Bastion". Aller nederst på stenen - under voldens overflade findes inskriptionen ROID [3]
Christen Købke (1810–48) malede mange af sine motiver i Kastellet, hvis mølle hans far ejede. Det er værker som i dag anses for verdenskunst. En del kan ses på Statens Museum for Kunst.
^ Dirckinck-Holmfeld. På sporet af København. Forlaget Borgen, København, 1993, ISBN 87-418-6815-3. ^ Frandsen, Karl-Erik. Kongens og folkets København (s.60). Forlaget Skippershoved, 1996, ISBN 87-89224-27-2. ^ Kilde: daværende formand for ROID, overlæge af reserven Bent Christensen.
![[node:title]](/sites/default/files/styles/640x320/public/default_images/default_0.JPG.webp?itok=aqV9zhFR)
Tilføj kommentar