Vatikanstaten (italiensk: Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) er en uafhængig stat midt i byen Rom. Vatikanstaten er med sine 44 hektar og 1.000 indbyggere verdens mindste land målt på areal såvel som antal indbyggere.

Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt præstemonarki - en art teokrati -, underlagt Roms biskop, paven. Statens øverste embedsmænd tilhører alle den katolske kirkes multietniske gejstlighed. De har siden pavedømmets tilbagevenden fra Avignon i 1377 primært holdt til i Det Apostolske Palads, men har undertiden også resideret i Quirinalpaladset i selve Rom.

Vatikanstaten må ikke forveksles med Den Hellige Stol (latin: Sancta Sedes), der siden oldkristen tid har ageret øverste myndighed for den katolske kirkes 1,2 milliarder følgere. Den uafhængige bystat Vatikanstaten blev først grundlagt med Laterantraktaten (1929) mellem Den Hellige Stol og Italien. Traktaten omtaler Vatikanstaten som noget nyt, og altså ikke et levn fra den langt større Kirkestat (756-1870), der tidligere havde omfattet store dele af Centralitalien. Den Hellige Stol har i henhold til traktatens bestemmelser fuldt ejerskab og enerådende herredømme over bystaten.

Vatikanstaten er hjemsted for store religiøse og kulturelle seværdigheder, bl.a. Peterskirken, Det Sixtinske Kapel og Vatikanmuseet. Sammen er de hjemsted for nogle af verdens mest berømte kunstværker. Vatikanstatens specielle økonomi finansieres bl.a. af salg af frimærker, souvenirs og museumsbilletter.

I 1984 blev Vatikanstaten opført på UNESCOs liste over verdensarv; Det er det eneste verdensarvssted, der omfatter en hel stat.