Herculaneum var en blomstrende antik romersk by. I modsætning til nabobyen Pompeji var Herculaneum en lille by med en befolkning på ca. 5.000 og med langt rigere indbyggere. Her er ingen dybe hjulspor i gaderne, som man ser dem i Pompeji; ingen graffiti om politiske valg, eller "vadestene" for fodgængere, så de kunne krydse gaden tørskoet – kloakken fungerede perfekt i Herculaneum.

Herculaneum var opkaldt efter guden Herkules, der hyppigt gengives i den lokale kunst. Byen hviler på et plateau af tolv meter vulkansk sten, og befinder sig kun syv km fra toppen af Vesuv. Geografen Strabo skriver om byen: "Herkules' fæstning ligger på en naturlig odde langs kysten, og fanger følgelig den sydvestlige brise så perfekt op, at det gør stedet sundt at bo på." Strabo påstår også, at der lå en fiskerlandsby på stedet, før byen blev grundlagt fra Napoli som en græsk udpost. I 307 f.Kr kom byen under Rom, men gjorde i 90 f.Kr oprør sammen med de andre græske byer. Sullas general Titus Didius generobrede den. Fra ca år 1000 blev navnet Resina benyttet om den fiskerlandsby, der igen var vokset frem. Efter vulkanudbruddet i år 79 er landet steget, så strandlinjen i dag ligger 400 meter længre ude, men antikkens Herculaneum lå ved havet. I 1709 gravede nogle bønder i Resina en brønd, og kom derved ned til en gulvmosaik, som tilhørte et teater. Indtil Pompeji blev opdaget i 1763, var det Herculaneum, der blev udgravet. Som følge af de arkæologiske aktiviteter skiftede byen i 1969 navn fra Resina til Ercolano.