Urmiasøen (persisk: دریاچه ارومیه: , Daryāche-ye Elūmiyeh; aserbajdsjansk: اورمیا ﮔﺆﻟﻮ, Urmiya gölü) er en saltsø i det nordvestlige Iran.

Den var tidligere den største sø i Mellemøsten og den tredje største saltsø i verden. Grænsen mellem provinserne Øst-Aserbajdsjan og Vest-Aserbajdsjan går fra nord til syd midt i søen. Søen ligger vest for det Kaspiske Hav og ganske nær grænserne til Irak, Tyrkiet, Aserbajdsjan (Nakhitsjevan) og Armenien. Byen Urmia ligger ved vestbredden af søen og storbyen Tabriz omtrent 60 km øst for den. Befolkningen omkring Urmiasøen er for det meste aserbajdsjanere, men i vest og syd er der også en del kurdere.

Det nuværende navn kommer fra byen Urmia, som har navn fra det aramæiske ord ur, «by» og mia, «vand», altså «byen ved vandet». På oldpersisk blev søen kaldt Tsjitsjast, «den glitrende», og romerne kendte den som Lacus Matianus. Søen blev i Iran, mellem 1930 og 1979, kaldt Rezaiyesøen for at hædre Reza Pahlavi, men efter revolutionen fik den navnet Elūmiyeh-søen. Kurderne kalder den Wermy, og det gamle armenske navn er Կապուտան ծով, Kaputan tsov, «blåsøen».