De første spor efter menneskelig bosættelse[1] som arkæologerne har fundet Tallinn by er omkring 5.000 år gamle. Der er blevet gjort fund af potteskår fra kamkeramiske kultur fra omkring år 3000 f.v.t., og keramik fra enkeltgravskultur omkring 2500 f.v.t..[2]

Omkring år 1050 blev den første fæstning på Toompea-bakken i det nuværende Tallinn.[3]

I 1154 var Tallinn angivet på et verdenskort, som blev tegnet af den arabiske kartograf al-Idrisi på ordre fra kongen Roger 2. af Sicilien.

 

Dannebrog falder ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse. Maleri af Christian August Lorentzen, 1809.

 

Tallinns store våbenskjold, som stammer fra Valdemar 2.

Som en vigtig havn for handel mellem Rusland og Skandinavien blev Tallinn central i ekspansionsplanerne for Den tyske Orden og Danmark under De nordlige korstog i begyndelsen af 1200-tallet, hvor kristendommen blev påtvunget lokalbefolkningen.

Efter at have samlet en meget stor hær drog kong Valdemar 2. af Danmark mod Estland med 1500 langskibe i et korstog mod det, danskerne så som de hedenske estlændere. Flåden nåede Estlands nordlige provins Revele i begyndelsen af juni 1219. Med i flåden var ud over kongen ærkebiskop Anders Sunesen og biskop Theoderik af Estland. I hæren var også flere af kongens vasaller, tyskere under grev Albert og sorbere under Vitslav 1. af Rügen.

Korsfarerne slog sig ned ved Lyndanisse (dagens Tallinn) og begyndte at opføre en borg, Castrum Danorum, som senere på estisk blev til Tallinn, danskerborgen. Under bygningen af borgen kom flere estiske forhandlere på besøg for at trække tiden ud, mens de selv samlede deres hær.

Om aftenen den 15. juni 1219 angreb esterne danskerne og deres allierede fra fem retninger. Dette angreb er i dag kendt som slaget ved Lyndanisse. Biskop Theoderik blev dræbt af esterne, som troede, de havde dræbt kongen. Alt tydede på et katastrofalt nederlag for korsfarerne. Imidlertid blev sorberne ikke opdaget af den estiske angrebsstyrke. Vitslav gennemførte et hurtigt modangreb, som standsede den estiske fremrykning. Dette gav de øvrige korsfarere tid til at samle sig og omgruppere, hvorefter de i fællesskab formåede at drive den estiske hær på flugt. Tallinn og store dele af dagens Estland blev efter dette underlagt Danmark.

Ifølge sagnet knælede ærkebiskop Anders Sunesen i bøn på en bakketop under slaget. Da han rakte armene mod himlen, rykkede danskerne frem, og da han sænkede armene på grund af træthed, så trak danskerne sig tilbage. Hjælpere kom til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit mest intense stadium, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, som faldt ned fra himlen. Dette opmuntrede de danske soldater yderligere, og de fik en stor sejr. Kong Valdemar bekendtgjorde, at det korsflag, som gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske flag, i dag kendt som Dannebrog.

I 1200-tallet tillod den danske konge, at bystyret i Reval (som byen den gang hed) måtte benytte hans personlige våbenskjold, tre blå løver med kroner på gylden baggrund.

Tysk var det officielle sprog og i byen var det tyske sprog det mest anvendte. Estisk kultur blev stadig bevaret, men dog fortrinsvis af bønder uden for bymurene. Fra 1285 var byen medlem af Hanseforbundet, en handelsorganisation med udspring i den tyske by Lübeck i 1200-tallet.

I 1343 var der et oprør mod kirken, og danskerne solgte Tallinn sammen med deres andre fastlandsbesiddelser i Nordestland til Den tyske Orden. Dette indledte en langvarig tysk dominans.

Efter den livlandske krig mellem Rusland, Polen og Sverige kapitulerede Tallinn til Sverige i 1561. Byen forblev svensk i 200 år. Den svenske periode omtales af estlændere som ”den gode, gamle svenskertid”.

 

Peter 1. af Rusland erobrede Tallinn fra svenskerne i 1721. Maleri fra 1838 af Hippolyte Delaroche

De svenske tropper, der var stationerede i Tallinn, kapitulerede under Den Store Nordiske Krig og overgav byen til Rusland under freden i Nystad 30. august 1721. Mens svenskerne havde forsøgt at begrænse tyskernes indflydelse, så genoprettede den russiske zar Peter 1. alle deres rettigheder.

24. februar 1918 blev uafhængighedserklæringen proklameret i Tallinn, og byen blev hovedstad i den uafhængige stat Estland. Det gamle våbenskjold fra Valdemar 2.'s tid blev indført som statens nationalsymbol. Under sovjettiden blev symbolet imidlertid forbudt, og det blev først genindført igen da landet opnåede selvstændighed fra det daværende Sovjetunionen i 1991. Uafhængighedserklæringen blev efterfulgt af en tysk okkupation og en befrielseskrig mod Rusland. 2. februar 1920 indgik Estland en fredsaftale med Rusland (Sovjetunionen) i Tartu, hvor Rusland for altid lovede at anerkende Estlands uafhængighed.

Dette var en tid hvor landet var besat. Under 2. verdenskrig blev Estland først besat af Sovjetunionen i 1940-41, derefter af Tyskland 1941-44, hvorefter igen at blive besat af Sovjetunionen i 1944. Estland blev efter krigens afslutning annekteret af Sovjetunionen, og Tallinn blev hovedstaden i den estiske socialistiske sovjetrepublik.

 

Sange af den estiske poet Johann Voldemar Jannsen blev sunget under Den syngende revolution. Hans sang Mu isamaa, mu õnn ja rõõm blev Estlands nationalsang både ved selvstændigheden i 1920 og 1991

 

Tallinn Song Festival Ground

Estland har siden 1869 arrangeret nationale sangfestivaler. Her kombineres mange af de estiske sang- og musiktraditioner med nationale sange. Sangfestivalen har gennem sin 130-årige historie fungeret som estisk, national opposition mod zarherredømmet og sovjetstyret, fejret estisk selvstændighed (1920-1940 og 1991-) og har været en arena for estisk nationalisme og sangtraditioner.

Den estiske løsrivelsesproces fra Sovjetunionen kaldes Den syngende revolution, og den første protestperiode blev blandt andet udløst af Tjernobylulykken og sovjetiske planer om massiv udnyttelse af de estiske gylleforekomster. Glasnost gjorde det muligt at gennemføre en fjernsynsserie, som åbnede øjnene på folk og skabte en bevidsthed om, hvad sovjetisk styre havde betydet i form af rovdrift og forurening. Der opstod ønske om at få kontrol over egne ressourcer.

Den syngende revolution startede i forbindelse med natsangfestivalen i Tallinn sommeren 1988, hvor sovjetpatriotiske sange i løbet af natten blev byttet ud med forbudte sange med nationalt indhold. I september samme år blev en ny sangfestival arrangeret. I 1990 sang 30.000 korsangere for 450.000 tilhørere i parken Lauluväljak.

 

Arbejde med at genskabe Frihedspladsen i Talinn

Foruden dansk og tysk præg, så er det i dagens Tallinn også muligt at se spor af både den svenske og russisk indflydelse. Den tidligere russiske indflydelse ses blandt andet af Alexander Nevskij-katedralen, der er bygget af en russisk zar til minde om en person, som af Estland opfattes som en undertrykker.

I dag udgør Tallinn et dynamisk vækstcenter i Østersøregionen, og byen har på mange måder haft succes efter omvæltningerne, som fulgte Sovjetunionens fald.