Suez-kanalen (arabisk: قناة السويس, udtalt Qanāt al-Suways) i Egypten blev indviet den 17. november 1869 af kejserinde Eugénie af Frankrig. Dermed forbandt man Middelhavet ved Port Said og Det Røde Hav ved Suez (al-Suways). Det er verdens længste skibskanal, som er farbar for store skibe. Den er 162,2 kilometer lang og mellem 300 og 365 meter bred. Op imod 25.000 skibe sejler gennem kanalen hvert år. Det svarer til omkring 14% af verdens skibsfart. Passagen har taget mellem hen mod 22 timer, afhængig af mængden af modgående fartøjer, idet den i mange år flere steder var for smal, til at moderne skibe kunne passere hinanden uhindret. Der var derfor indlagt "rastepladser", hvilket øgede passagetiden.

Byggeriet af kanalen tog ti år og beskæftigede i alt 1,5 millioner mennesker. 120.000 af disse døde under arbejdet. Den primære dødsårsag var kolera, fulgt af et opskruet arbejdstempo. Det var den franske ingeniør Ferdinand de Lesseps, der havde fået idéen til kanalen, og han var også entreprenør på arbejdet.

I 2014 igangsatte Egypten et projekt, der skulle forkorte gennemsejlingstiden i kanalen ved at etablere et ekstra sejlløb på det stykke, der var smallest, samt øge kanalens dybde. Projektet var færdigt i august 2015, hvorved tiden for passage blev reduceret fra 22 til 11 timer. Prisen for udvidelsen beløber sig til 55 mia. kroner og er finansieret ved salg af obligationer til befolkningen i Egypten, som er garanteret en forrentning på 12%.