Wiener Ringstraße

( Ringstraße )

Ringstraße er en cirkulær vej, som omkranser bydelen Innere Stadt i Wien og er en af byens primære veje. Vejen er typisk for den historiske stil kaldet Ringstraßenstil fra 1860'erne til 1890'erne.

Historie

Vejen blev bygget til at erstatte bymurene, som var blevet bygget i det 13. århundrede, finansieret af løsepengene for Richard 1. Løvehjerte, og derefter forstærket efter den første tyrkiske belejring af Wien i 1529, og i stedet for glacisen, som var 500 meter bred. Befæstningen havde været forældet siden slutningen af 1700-tallet, men ved Revolutionerne i 1848 var det klart, at en betydelig ændring ville blive udløst.

I 1850 blev forstæderne (i dag bydele II til IX) organiseret som kommuner, hvilket blot gjorde murene til hindringer for trafikken. I 1857 udsendte kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn sit berømte dekret "Det er min vilje" (Es ist Mein Wille på Wikisource), hvor han beordrede nedlægningen af bymurene og fæstningsgravene. I sit dekret bestemte han de eksakte mål på boulevarden såvelsom geografiske positioner og funktioner af nye bygninger, der skulle placeres langs vejen. Intentionen omkring ringgaden og de planlagte bygninger var at promovere Habsburgernes kejserlige ophøjethed og stoltheden over det østrig-ungarske rige. På det praktiske niveau havde kejser Napoleon 3. af Frankrig's konstruktion af en boulevard i Paris allerede bevist, hvordan det at gøre gaderne bredere effektivt forhindrede de revolutionære i at etablere barrikader.

 
Burgring-sektionen af Ringstraße i 1872

Eftersom Ringstraßen primært var der for synets skyld, blev en parallel Lastenstraße (godsvej) bygget på ydersiden af de forhenværende glaciser. Denne vej er kendt som 2-er Linie, navngivet efter sporvognslinje nr. 2, som benyttede den. Vejen er stadig vigtig for trafikkens afvikling.

Efter nogle kompetencestridigheder mellem regeringen og kommunen blev en "byudvidelsesfond" oprettet, og den blev administreret af regeringen. Kun Wien Rådhus blev planlagt af byen.

Gennem de følgende år blev et stort antal af private og offentlige, overdådige bygninger opført. Både adelskabet og pengestærke aristokrater var ivrige for at opføre prangende herskabshuse og palæer langs vejen. En af de første bygninger var Heinrichshof, ejet af ølbryggeren Heinrich Drasche, som lå over for Wien Statsopera indtil 1945.

Sigmund Freud var kendt for dagligt at rekreere sig med gåture rundt på ringgaden.

Photographies by:
Zones
Statistics: Position
3556
Statistics: Rank
93932

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Sikkerhed
691732845Click/tap this sequence: 5677
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Google street view

Where can you sleep near Ringstraße ?

Booking.com

What can you do near Ringstraße ?

8.714.926 visits in total, 407.503 Points of interest, 405 Destinations, 1.064 visits today.