Παρθενώνας

( Parthenon )

Parthenon (græsk: Παρθενών, af párthenos = jomfru, til ære for gudinden Athene, der var jomfru) er et tempel på Athens Akropolis. Parthenon blev opført 447-438 f.Kr. som led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles. Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke indskrifter, men det vides ikke, om den betegnede hele templet eller kun en del af det.

Templet er opført helt i pentelisk marmor fra et brud i nærheden af Athen og er delvist finansieret af midler fra Det Deliske Søforbund, der blev dannet i 478 f.Kr. som en forsvarsalliance efter Perserkrigene. Perikles (495-429 f.Kr.) overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopføre templerne på Akropolis, der var blevet ødelagte af perserne i 480-479 f.Kr. Bygningens arkitekter var Ichtinos og Kallikrates. Phidias blev valgt til at udføre det enorme kultbillede af guld og elfenben ("chryselefantint"). Han nævnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af b...Læs mere

Parthenon (græsk: Παρθενών, af párthenos = jomfru, til ære for gudinden Athene, der var jomfru) er et tempel på Athens Akropolis. Parthenon blev opført 447-438 f.Kr. som led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles. Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke indskrifter, men det vides ikke, om den betegnede hele templet eller kun en del af det.

Templet er opført helt i pentelisk marmor fra et brud i nærheden af Athen og er delvist finansieret af midler fra Det Deliske Søforbund, der blev dannet i 478 f.Kr. som en forsvarsalliance efter Perserkrigene. Perikles (495-429 f.Kr.) overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopføre templerne på Akropolis, der var blevet ødelagte af perserne i 480-479 f.Kr. Bygningens arkitekter var Ichtinos og Kallikrates. Phidias blev valgt til at udføre det enorme kultbillede af guld og elfenben ("chryselefantint"). Han nævnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af byggeprogrammet, men hvor meget han havde at gøre med templets skulpturudsmykning er ikke klart.

Templets egentlige formål kendes ikke, da Athens hovedtempel for Athene var det nuværende Erechteion. Det er muligt, at templet er opført som symbol på Grækenlands sejr over perserne. Det kan også være tænkt som et skatkammer og symbol på Det Deliske Søforbund.

Det blev rejst på den udbrændte grundmur fra et ufærdigt tempel, der var påbegyndt i 480'erne f.Kr som et minde over sejren ved Marathon (490 f.Kr.). Perserne havde raseret hele Akropolis, da de indtog Athen i 480-479 under perserkrigen. Templet har det mest omfattende skulpturudsmykning af alle græske templer. Metoperne på den doriske frise viser kampen mellem kosmos og chaos i fire varianter: En kentaurkamp, en amazonekamp, en kamp mellem guder og titaner og endelig grækernes sejr over trojanerne. Gavlgrupperne viser dels Athenes fødsel dels kampen mellem Athene og Poseidon om herredømmet over Athen og dermed æren af at blive Athens beskytter. Endelig er der som noget ganske usædvanligt for et dorisk tempel en fortløbende skulpturfrise øverst på cellamuren, der normalt tolkes som den procession, der fandt sted ved Athens store religiøse fest, den panathenæiske fest.

Templets historie efter oldtiden er omtumlet. I den tidlige middelalder blev det omdannet til kirke og mange af østgavlens skulpturer gik tabt. Den største skade skete under det tyrkiske herredømme over Grækenland, da Akropolis var en fæstning. Tyrkerne oplagrede krudt i Parthenon, der under en konflikt med venetianerne i 1687 blev ramt af kanonild, der fik templet til at eksplodere. En stor del af selve tempelbygningen, cella og søjlerne på de to langsider blev ødelagt. En dansk kaptajn købte kort tid efter to marmorhoveder fra en metope på gaden i Athen. De er nu i Nationalmuseets antiksamling. Der findes i dag dele fra templet i mange museer rundt om i verden. Bl.a. Musée du Louvre (Paris), Vatikanmuseet (Vatikanet), British Museum (London), Nationalmuseet (København), Kunsthistorisches Museum (Wien), Universitetets Museum (Würzburg), Museo Nazionale (Palermo), Universitetsmuseet (Heidelberg) og Altes Glyptothek (München). Langt den største samling er i British Museum, der hjemførtes af Lord Elgins agenter i 1800-1801 med tilladelse fra den tyrkiske sultan. Det blev allerede kritiseret i samtiden også af lord Byron, og det er stadig kontroversielt.[kilde mangler]

Photographies by:
Steve Swayne - CC BY 2.0
Statistics: Position
963
Statistics: Rank
119457

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Sikkerhed
287413596Click/tap this sequence: 3187
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Google street view

Where can you sleep near Parthenon ?

Booking.com
521.677 visits in total, 9.230 Points of interest, 405 Destinations, 57 visits today.