Öland

( Øland )
For alternative betydninger, se Øland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Øland)

Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø. Den er beliggende i Østersøen øst for Småland, som den skilles fra af det smalle Kalmarsund. Øen har været forbundet med fastlandet siden 1972 ved en bro, Ølandsbroen.

  • Areal: 1.342 km²
  • Længde: 137 kilometer
  • Største bredde: 16 kilometer
  • Indbyggerantal: 24.697 indbyggere (2010)
  • Amt: Kalmar län

Öland har ca. 13.600 kendte fortidsminder. Den sydlige del af øen domineres af den steppeagtige, ca. 10 km brede slette, Det store alvar .

Historie
Uddybende  Uddybende artikel: Ölands historie

På øen findes der flere fortidsminder som f.eks. de store jernalderborge f.eks. Gråborg og Eketorp og mange fundne guldringe. Mellem Öland og fastlandet ligger granitøen den Blå Jomfru, en nationalpark med en labyrint fra bronzealderen, bestående af 15 ringe.

Fra 1569 til 1804 blev hele Öland betragtet som et såkaldt kongeligt vildtdomæne, dvs. en kongelig jagtpark. Man byggede til og med en mur tværs over øen nogle kilometer nord for Ölands sydende, så vildtet ikke skulle springe ind på bøndernes marker, når de kongelige jagter blev afholdt. Indbyggerne måtte på den tid ikke eje hunde, for de kunne forstyrre kongens jagt. Ottenby kongsgård på øens sydende er dermed det område i verden, der længst har fungeret som jagtområde for en regerende monark.

Öland fik i det 20. århundrede en jernbane, som først blev færdig på den nordlige del, og fra 1910 kunne man færdes med en smalsporet jernbane fra Ottenby i syd til Böda i nord, en strækning på 151 kilometer. Ölands jernbane blev opkøbt af de svenske statsbaner i 1947, og fra 1948 kunde togvogne transporteres med færge fra Färjestaden til Kalmar. Jernbanen blev dog nedlagt i 1961.

Photographies by:
Statistics: Position
2250
Statistics: Rank
56155

Tilføj kommentar

Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Sikkerhed
359146728Click/tap this sequence: 7533

Google street view

Where can you sleep near Øland ?

Booking.com
488.996 visits in total, 9.195 Points of interest, 404 Destinations, 42 visits today.