Meroë var grækernes og romernes navn på hovedstaden i fortidens kushiske kongerige der lå i området mellem Den Hvide Nil, Atbara og Den Blå Nil. Byen var hovedstaden i Kush i flere århundreder. Øen Meroë ligger i den moderne region Butana, et område mellem Nilen og floden Atbara, nord for Khartoum. Byen Meroë lå ved yderkanten af Butana, og der var to andre meroitiske byer i Butana; Musawwarat es-Sufra, og Naqa. Stedet hvor byen Meroë lå, er markeret af mere end to hundrede nubiske pyramider med specielle proportioner i tre grupper, mange af pyramiderne er i dag ruiner.
Meroë efterfulgte Napata længere nede af Nilen, et stykke neden for fjerde katarakt, som hovedstad i Kush. Napata var oprindelig beboet og civiliseret af egyptere[kilde mangler] og underlagt Egypten, men blev senere uafhængigt og Kushite ko...Læs mere
Meroë var grækernes og romernes navn på hovedstaden i fortidens kushiske kongerige der lå i området mellem Den Hvide Nil, Atbara og Den Blå Nil. Byen var hovedstaden i Kush i flere århundreder. Øen Meroë ligger i den moderne region Butana, et område mellem Nilen og floden Atbara, nord for Khartoum. Byen Meroë lå ved yderkanten af Butana, og der var to andre meroitiske byer i Butana; Musawwarat es-Sufra, og Naqa. Stedet hvor byen Meroë lå, er markeret af mere end to hundrede nubiske pyramider med specielle proportioner i tre grupper, mange af pyramiderne er i dag ruiner.
Meroë efterfulgte Napata længere nede af Nilen, et stykke neden for fjerde katarakt, som hovedstad i Kush. Napata var oprindelig beboet og civiliseret af egyptere[kilde mangler] og underlagt Egypten, men blev senere uafhængigt og Kushite kongerne regerede som faraoer under Egyptens 25. dynasti (707 – 663 f. Kr.), hvor Bibelens Sa’is og Tirhaka hørte til. Det yngre Meroë beholdt sin uafhængighed da Egypten kom ind under fremmede herskere. Dronningen Kandake, som er omtalt i Apostlenes gerninger var antagelig herskerinde i Meroë.
Meroë, der først blev nævnt af Herodot, blev besøgt af græske købmænd, og Eratosthenes' astronomiske ekspedition bestemte nogenlunde hvor det lå. Riget overlevede en krig mod romerne, og blev en handelspartner, men senere blev riget hærget af afrikanske stammer. Allerede på kejser Neros tid var landet nedenfor Meroë, der tidligere var et område med mange byer, øde, og blev i 300-tallet e.v.t. erobret af Kongeriget Aksum, med hovedstad i Aksum i nutidens Etiopien.
Meroë var den sydlige hovedstad for Kush eller det meroitiske kongedømme som eksisterede i tiden ca 800 fvt. til ca 350 evt. I henhold til delvis dechifrerede meroitiske tekster var navnet på byen Medewi eller Bedewi.[1] Udgravninger har afdækket beviser på betydningsfulde kushiske grave for personer af høj rang fra den napataiske periode, ca 800 f.Kr. til ca 280 f.Kr., i nærheden af bebyggelsen kaldt for den vestlige gravlund.
Kulturen i Meroë udviklede sig fra 25. egyptiske dynasti som havde sin oprindelse i Kush. Byens betydning øgedes gradvis fra begyndelsen af den meroitiske periode, særlig under Arrakkamanis styre (ca. 280 f.Kr.) da kongelige begravelser blev flyttet til Meroë fra Napata (Gebel Barkal).
Romerrigets erobring af oldtidens Egypten førte til sammenstød ved grænsen til Kush.[2] Det synes som om stridighederne og konflikterne, der fulgte ikke var ødelæggende for Meroë, og at de hærgede bosættelser i og i nærheden af Aswan, huggede hovedet af en statue af kejser Augustus og gravlagde det under deres tempeltrapper.[3] Striden fortsattet til ind i kejser Augustus' tid, hvor parterne mødtes på øen Samos og indgik en fredsaftale, hvorefter Kush udviklede handelsforbindelser med Rom og Middelhavet. Imidlertid begyndte kongeriget Kush at svinde hen som en magtfaktor i 100- eller 200-tallet evt., udmattet af krige og af nedgangen i dets traditionelle industrier.[4]
Meroë er nævnt kortfattet i 100-tallet evt. i det græske geografiværk Periplus Maris Erythraei:
2. «Kysten på højre hånds side nedenfor Berenike er landet til berberne. Langs kysten er fiskespiserne, som lever i spredte huler i smalle dale. Længere ind i indlandet er der berbere, og videre fra dem vildsvine- og kalve-spisere, hver stamme styret af dets chef, og længere ind indlandet, i landet mod vest, ligger en by kaldt for Meroë». —Periplus Maris Erythraei, kapitel 2Byens sidste periode er markeret af en sejersstele af en hersker fra Aksumriget hvor navnet er gået tabt, rejst på stedet hvor Meroë lå. Fra hans beskrivelse på græsk var han «konge af aksumiterne og omeriterne» (det vil sige fra Aksum og Himyar) og er antagelig en konge som styrede en omkring år 330 e.Kr. Yderligere to inskriptioner i den gamle etiopiske skriften ge'ez er blevet fundet i nærheden af pyramiderne, men det er uklart om de er samtidige med den kongelige stele eller tilhører en senere dato.
^ Török, 1998 ^ I år 23 f.Kr. invaderede den romerske guvernør af Egypten, Publius Petronius, landet Nubien som svar på et nubisk angreb på det sydlige Egypten, han hærgede den nordlige region og plyndrede Napata i år 22 fvt. før han drog nordover igen. ^ «Bronze head of Augustus» Arkiveret 10. februar 2008 hos Wayback Machine. British Museum. 1999. ^ «Nubien», BBC World Service
Tilføj kommentar