Library of Congress

Library of Congress er USAs faktiske nationalbibliotek og fagbibliotek for USAs lovgivende forsamling, Kongressen. Biblioteket er beliggende i Washington, DC, umiddelbart syd for højesteretsbygningen og ret sydøst for kongresbygningen. Samlingerne omfatter mere end 30 millioner katalogiserede bøger og andet trykt materiale på over 470 sprog, mere end 58 millioner manuskripter og en mængde aviser, film, kort og lydoptagelser. Biblioteket favner vidt: Alt udgivet i USA skal i princippet være der, men man finder også f.eks. nyere norsk kriminallitteratur.

Library of Congress er verdens næstestørste bibliotek. I tillæg til den store hovedbygning, opkaldt efter præsident Thomas Jefferson, er der bygget to omtrent lige så store sidebygninger (Adams- og Madisonbygningerne), og der findes også et stort fjernmagasin i Fort Meade nord for Washington. Biblioteket har udviklet sit eget katalogsystem, som er organiseret efter, hvordan bogreolerne i magasin...Læs mere

Library of Congress er USAs faktiske nationalbibliotek og fagbibliotek for USAs lovgivende forsamling, Kongressen. Biblioteket er beliggende i Washington, DC, umiddelbart syd for højesteretsbygningen og ret sydøst for kongresbygningen. Samlingerne omfatter mere end 30 millioner katalogiserede bøger og andet trykt materiale på over 470 sprog, mere end 58 millioner manuskripter og en mængde aviser, film, kort og lydoptagelser. Biblioteket favner vidt: Alt udgivet i USA skal i princippet være der, men man finder også f.eks. nyere norsk kriminallitteratur.

Library of Congress er verdens næstestørste bibliotek. I tillæg til den store hovedbygning, opkaldt efter præsident Thomas Jefferson, er der bygget to omtrent lige så store sidebygninger (Adams- og Madisonbygningerne), og der findes også et stort fjernmagasin i Fort Meade nord for Washington. Biblioteket har udviklet sit eget katalogsystem, som er organiseret efter, hvordan bogreolerne i magasinerne blev anlagt. Systemet er i brug ved universiteter og lignende over hele USA, men på offentlige biblioteker bruges Deweysystemet.

Historie

Biblioteket blev grundlagt som forskningsbibliotek for den amerikanske kongres 24. april 1800, efter at præsident John Adams flyttede landets regeringssæde fra Philadelphia til Washington. Siden 1802 har forvaltningen af biblioteket været varetaget af United States Congress Joint Committee on the Library.

Der blev stillet 5.000 $ til rådighed for anskaffelse af bøger til kongressens brug og for indretning af passende omgivelser i Capitolbygningen. Bibliotekets samlinger var vokset til ca. 3.000 bind, da de i 1814 blev flammernes bytte, da briterne indtog Washington.

Derefter tilbød Thomas Jefferson kongressen at købe hans eget privatbibliotek som en erstatning. Hans samling var over halvtreds år kommet op på næsten 6.500 bøger om filosofi, litteratur og videnskab på forskellige sprog. Denne mangfoldighed sprængte rammene for det, som oprindelig var tanken med kongresbiblioteket. Alligevel vedtog kongressen at købe samlingen for 24.000 $. Og Jeffersons overbevisning om, at alle emner kunne vise sig af interesse for den amerikanske lovgivende forsamling, fik fodfæste.

24. december 1851 ødelagde en brand 35.000 bøger og andre genstande, bl.a. et originalportræt af Christoffer Columbus.

 
Læsesalen i Jeffersonbygningen

Senere fik biblioteket rolle som pligtafleveringsbibliotek; den, som ville have sine værker ophavsretsligt beskyttet, måtte aflevere to gratiseksemplarer til Library of Congress. Men da det amerikanske patentkontor overtog denne rolle i 1859 og en ny brand ødelagde to tredjedele af den daværende bestand kom biblioteket i alvorlig pengenød. Ainsworth Rand Spofford vandt i 1864 Copyright Deposit-rollen tilbage for biblioteket, og sikrede en jævn finansiering fra landets to politiske partier.

Efterhånden opstod specialsamlinger. Den russiske samling har som rygrad et privatbibliotek på ca. 100.000 bind oprindeligt opbygget af G.V. Jidin i Krasnojarsk, som kom til USA i 1906.

Photographies by:
Zones
Statistics: Position
6118
Statistics: Rank
60239

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Sikkerhed
316287549Click/tap this sequence: 7816
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Google street view

Where can you sleep near Library of Congress ?

Booking.com

What can you do near Library of Congress ?

9.004.133 visits in total, 407.503 Points of interest, 405 Destinations, 1.472 visits today.