Opførelsen af en bro over strædet er blevet drøftet gentagne gange. Den 7. marts 1943 beordrede Hitler opførelsen af en kombineret vej- og jernbanebro over Kertjstrædet inden for seks måneder. I april 1943 indledte den tyske ingeniørvirksomhed Organisation Todt opførelsen af den kombinerede militære vej- og jernbanebro. Fra den 1. september 1943 udsatte sovjetiske styrker i Den Røde Hær brohovedet for kraftige luftbombardementer og tvang tyskerne til tilbagetrækning. På det tidspunkt var kun en tredjedel af den planlagte bro blevet bygget. Som en del af det tyske tilbagetog sprængte Wehrmacht-tropper resterne af broen i luften.

Efter at Den Røde Hær havde befriet Krim, opførte Sovjetunionen en 4,5 km lang bro af de materialer, Wehrmacht havde efterladt. Broen havde tilnærmelsesvis samme linjeføring som den nuværende færgetrafik. I sommeren 1944 åbnedes broen for kun seks måneder senere at blive ødelagt af isskosser.[1] Reetablering af broen blev ikke forsøgt.

 

Bropille fra 1944-broen

Siden 1944 er der blevet foreslået eller forsøgt forskellige broprojekter over strædet. Fra midten af 1960'erne udvikledes Kertj-vandbygningsprojekt (Керченский гидроузел), der var et system af dæmninger og broer over strædet. Projektet blev ikke gennemført før opløsningen af Sovjetunionen.[2][3]

Ideen om en bro over Kertjstrædet genopstod efter Sovjetunionens opløsning, men i 1994 lykkedes det ikke Rusland og Ukraine at udvikle projektet. Den 25. april 2010 underskrev Ukraines præsident Viktor Janukovitj og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev en aftale om at bygge en bro over Kertjstrædet.[4] Rusland og Ukraine underskrev et memorandum om gensidig forståelse om opførelsen af broen den 26. november 2010.[5]

Afvisningen af Ukraine-EU associeringsaftalen i november 2013 førte til øget interesse for opførelsen af en bro mellem Krim og Tamanhalvøen.[6] I slutningen af januar 2014 besluttede de ukrainske og russiske regeringer, at et nyt fælles ukrainsk-russiske selskab skulle oprettes for at sikre opførelsen af broen, mens den russiske statsvirksomhed Rosavtodor (russisk: Росавтодор) skulle være ansvarlig for driften af broen.[6] Desuden blev det besluttet, at en særlig arbejdsgruppe skulle afgøre den endelige placering og de tekniske detaljer.[6] Byggeriet blev af Ministeriet for Økonomisk Udvikling og Handel i Ukraine anslået til at tage 5 år med en pris mellem $ 1,5 og $ 3 milliarder.[6] I begyndelsen af februar 2014 pålagde første vicepremierminister i Rusland det russiske selskab Rosavtodor at påbegynde forundersøgelserne, der skulle offentliggøres i 2015.[6][7]

Efter udbruddet af Krimkrisen i 2014 underskrev Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, et statslig dekret den 3. marts 2014 om at oprette et datterselskab af Rosavtodor, der skulle have til opgave at bygge broen over Kertjstrædet.[7][8] Den påtænkte præcise placering og tidsplanen blev ikke diskuteret offentligt.

Ruslands annektering af Krim 18. marts 2014, samt den forværrede situation i Ukraine ansporede yderligere opførelsen af broen. En bro over Kertjstrædet ville give en landrute fra det russiske fastland til Krim-halvøen, der går uden om det ukrainsk-kontrollerede område.

Russiske medier rapporterede, at dagen efter optagelsesaftalen mellem Krim og Rusland var underskrevet, udtalte den russiske præsident Vladimir Putin, at broprojektet ville blive fremskyndet. Ifølge Putin skal broen både være vej- og jernbaneforbindelse mellem Krim og Krasnodar kraj.[9][10][11]

Den 1. oktober 2014 annoncerede den ukrainske regering offentligt sin udtræden af den bilaterale Kertjbro-aftale efter at have givet Rusland seks måneders varsel om sine hensigter via diplomatiske kanaler.[12]

I januar 2015 blev kontrakten om opførelse af broen tildelt SGM-gruppen, der typisk konstruerer rørledninger. Gruppen har ifølge BBC News ingen erfaring i brobygning.[13]