Keukenhof (kan oversættes til "Køkkenhave") er en blomsterpark beliggende nær Lisse, Nederlandene.
Keukenhof er verdens største blomsterpark, der i henhold til parkens egen hjemmeside rummer omkring 7.000.000 blomsterløg, der hvert år plantes i den store park. Arealmæssigt dækker området 32 hektar.
Keukenhof er anlagt på et jagtareal fra det 15. århundrede. Der lå oprindeligt et slot på stedet, hvor grevinden brugte stedet som urtehave, deraf navnet. Siden har skiftende ejere haft jorden i besiddelse.
Haven blev etableret i 1949 på initiativ af den daværende borgmester i Lisse. Hans ide var at lave en blomsterudstilling eller nærmere en messe, hvor avlere fra såvel Holland som resten af Europa kunne vise deres varer. Hensigten var naturligvis at fremme eksporten af blomster og blomsterløg.
Keukenhof har været verdens største blomsterpark i over 50 år.
Tilføj kommentar