Amsterdam

For alternative betydninger, se Amsterdam (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Amsterdam)

Amsterdam er Nederlandenes (Hollands) hovedstad og største by. Den nederlandske forfatning anerkender Amsterdam som landets hovedstad, men ikke som regeringsby. Den rolle har byen Haag. Amsterdam har 860.124 (2018) indbyggere, mens det større hovedstadsområde Storamsterdam har 860.124 (2018) indbyggere. Byen ligger i provinsen Noord-Holland i den vestlige del af Nederlandene, men tjener ikke som provinsens hovedstad, som i stedet er Haarlem. Storamsterdam udgøres først og fremmest af den nordlige del af Randstad, der med sine 7 millioner indbyggere er en af Europas største bysammenvoksninger.

Navnet Amsterdam er afledt af Amstelredamme, der hentyder til, at byen oprindeligt lå rundt om en dæmning i floden Amstel. Amsterdam opstod som et lille fiskersamfund i slutningen af det 12. århundrede, ...Læs mere

For alternative betydninger, se Amsterdam (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Amsterdam)

Amsterdam er Nederlandenes (Hollands) hovedstad og største by. Den nederlandske forfatning anerkender Amsterdam som landets hovedstad, men ikke som regeringsby. Den rolle har byen Haag. Amsterdam har 860.124 (2018) indbyggere, mens det større hovedstadsområde Storamsterdam har 860.124 (2018) indbyggere. Byen ligger i provinsen Noord-Holland i den vestlige del af Nederlandene, men tjener ikke som provinsens hovedstad, som i stedet er Haarlem. Storamsterdam udgøres først og fremmest af den nordlige del af Randstad, der med sine 7 millioner indbyggere er en af Europas største bysammenvoksninger.

Navnet Amsterdam er afledt af Amstelredamme, der hentyder til, at byen oprindeligt lå rundt om en dæmning i floden Amstel. Amsterdam opstod som et lille fiskersamfund i slutningen af det 12. århundrede, men blev under den nederlandske guldalder i 1600-tallet en af verdens vigtigste havnebyer. Det skyldtes først og fremmest dens innovative handelsmetoder. På denne tid var Amsterdam et førende finans- og diamantcentrum. I det 19. og 20. århundrede udvidedes byen, og mange nye kvarterer og forstæder skød op. Kanalerne fra det 17. århundrede og forsvarsværkerne fra det 19. og 20. århundrede er i dag på UNESCO’s Verdensarvsliste. Siden indlemmelsen af byen Sloten i 1921, har den ældste del af Amsterdam ligget i Sloten (9. århundrede).

Amsterdam er Nederlandenes vigtigste handelscentrum samt en af Europas vigtigste finanscentre. Globalization and World Cities (GaWC) regner den for en såkaldt alfa-verdensby. Byen er også Nederlandenes kulturelle centrum. Mange af Nederlandenes største institutioner residerer i byen, og syv ud af verdens 500 største virksomheder, bl.a. Philips og ING, har deres hovedkvarterer i Amsterdam. The Economist kårede i 2012 Amsterdam til at være verdens 2. bedste by at bo i, mens Mercer rangerer den på en 12. plads. I 2009 blev Amsterdam kåret til den 3. mest innovative by i verden af et australsk innovationsbureau. Amsterdams havn er fortsat landets anden største samt den femte største i Europa. Af berømte bysbørn bør bl.a. Anne Frank, Rembrandt van Rijn, Vincent van Gogh og Baruch de Spinoza nævnes.

Amsterdams børs, som er verdens ældste børs, ligger stadig i byens centrum. Amsterdam har mange store seværdigheder, bl.a. de historiske kanaler, Rijksmuseum, Van Gogh-museet, Stedelijk, Eremitagen i Amsterdam, Anne Franks Hus, Amsterdams Museum, red-light-distriktet, og de mange såkaldt coffeeshops. Disse attraktioner tiltrækker omkring 5 millioner internationale besøgende hvert år. Amsterdam er med sine mindst 177 nationaliteter verdens mest multikulturelle by.

Historie

Amsterdams tidligste historie kan spores til et tidspunkt i 1200-tallet, hvor der var et mindre fiskersamfund ved åen Amstels bredder. I 1204 opførte Giesebrecht II, herre til Amstelland, borgen "t'Aemstel", og senere anlagde hans søn en dæmning, eller "dam", der lukkede åen for vandet fra IJfjorden, for at skabe en havn ved Amstels udløb.[1]

Amsterdam omtales første gang 1275, da grev Floris 5. af Holland gav den begrænsede privilegier under navnet Amstelledamme. I 1296 kom byen, som herren af Amstel havde haft i len, direkte under greven af Holland. Sin første forfatning fik byen i 1300, og i det følgende århundrede medfulgte yderligere privilegier.

Byen tog ivrig del i handelen på Østersøen. På Skånemarkedet var amsterdammerne de mest fremtrædende blandt de hollandske købmænd. Byen var dog ikke medlem af Hanseforbundet, men handlede ivrigt med de deltagende byer. I 1481-1494 blev der bygget en bymur for at befæste byen. Muren blev bygget af bystyret på opfordring af Maximilian 1. af det Tysk-romerske rige som ønskede at byen skulle være bedre beskyttet. De Waag og Schreierstoren er rester efter to af portene.[2][3][4]

I 1500-tallet blev byen et fristed for religiøse, der var forfulgt i deres hjemland, bl.a jøder fra Spanien og Portugal, som flygtede fra den spanske inkvisition og huguenotter fra Frankrig. Jøderne grundlagde en omfattende diamanthandel, som byen dog stort set mistede efter anden verdenskrig grundet deportationen af den jødiske befolkning. Med diamanthandlen fik byen et nyt opsving, som også nød godt af den stadigt stigende Østersøhandel. Da den nederlandske frihedskrig (1568–1648) brød ud, holdt Amsterdam sig en tid tilbage, og først i 1578 sluttede den sig til oprøret. Da Antwerpen blev erobret af Spanien i 1585 og dens handel ødelagt, slap Amsterdam for sin største konkurrent, og nogle af købmændene fra de erobrede provinser flygtede til Amsterdam, hvorved byens egentlige storhedstid begyndte.[5][6] Mellem 1585 og 1595 skete der næsten en fordobling af byens indbyggerantal.

I 1600-tallet var byen en af verdens ledende finans- og søfartsbyer samt centrum for landets kolonirige. I 1602 oprettedes det ostindiske Handelskompagni og i 1621 det vestindiske Handelskompagni; i 1622 havde Amsterdam 100.000 indbyggere og var en af Europas største byer. Amsterdam gjorde kraftig modstand mod statholdernes overgreb. Prins Vilhelm 2. af Oranien erobrede dog byen i 1650[7], mens et tilsvarende forsøg mislykkedes for Ludvig 14. af Frankrig i 1672.[8]

 
Amsterdam i 1888

Ved midten af det 18. århundrede var Amsterdam Europas førende handelsby, men i 1787 blev den erobret af preusserne, igen i 1795 af franskmændene og derefter blev den gjort til hovedstad i den Bataviske Republik og i 1808 ligeledes i Kongeriget Holland. Da dette i 1810 forenedes med det Franske kejserrige under Napoleon, blev Amsterdam fællesrigets tredjestørste by. Napoleonstiden medførte dog en betydelig nedgang i handel og befolkningstal. Efter etableringen af Kongeriget Nederlandene som en selvstændig stat i 1815 kom der igen en stabil udvikling, og Amsterdam blev atter en af verdens rigeste byer. Slutningen af 1800-tallet bliver derfor af og til betegnet som Amsterdams anden guldalder.

Kort før første verdenskrig blev der bygget nye forstæder. Under krigen var Holland neutral, men led lige som resten af Europa under mad- og brændselsmangel. Manglerne udløste større oprør, hvori flere mennesker blev dræbt.

I anden verdenskrig invaderede Tyskland Holland den 10. maj 1940 og opnåede kontrol over landet fem dage efter. Tyskerne indsatte et nazistisk civilt styre i Amsterdam, der bl.a. forfulgte jøderne, hvilket fik nogle mennesker i Amsterdam til at hjælpe jøderne, hvormed de også selv risikerede forfølgelse. Det skønnes at ca. 107.000 jøder blev deporteret fra Holland til koncentrationslejrene, heriblandt en ung tysk pige ved navn Anne Frank, der posthumt er blevet berømt for sin dagbog. Kun omkring 5.000 af de deporterede hollandske jøder overlevede krigen. I de sidste måneder af krigen brød kommunikationen med resten af landet ned, og det blev svært at skaffe mad og brændsel. Hunde, katte og rå sukkerroer blev spist for at holde sig i live, og de fleste træer i Amsterdam blev fældet for at skaffe brændsel. Ligeledes blev alt træ taget fra de deporteredes hjem.[9][10][11]

Efter anden verdenskrigs ødelæggelser blev byen genopbygget. Den kulturelle revolution i 1960’erne og 1970’erne gjorde Amsterdam til magisch centrum (magisk centrum) i Europa grundet at ”blød” narkotika var tolereret. I perioden var husbesættelser ligeledes udbredte. Husbesættelserne ledte til opgør med udlejerne, hvoraf nogen havde forbindelser til mafiaen, og demonstrationer mod regeringen og kongehuset. I løbet af 1980’erne steg antallet af udenlandske indbyggere kraftigt, primært personer fra Surinam, Tyrkiet og Marokko. I denne periode tog udflytningen til forstæderne ligeledes fart, og Amsterdam udviklede sig fra at være en relativ fattig hollandsk by til at være en af de rigeste grundet den øgede procentdel af serviceerhverv i forhold til industrierhverv.

I 1992 styrtede et fragtfly fra El Al ned i Bijlmermeerområdet i Amsterdam Zuidoost. Katastrofen kostede 43 personer livet og kaldes Bijlmerramp.

Efter årtusindeskiftet begyndte sociale problemer som sikkerhed, etnisk diskrimination og opdeling mellem religiøse og sociale grupper at udvikle sig. 45% af befolkningen i Amsterdam har ikke-hollandske forældre. Amsterdam er karakteriseret ved en (tilsyneladende) accept af social og kulturel tolerance. Den sociale tolerance blev bragt i fare efter mordet på den hollandske filmskaber Theo van Gogh i 2004 af Mohammed Bouyeri, en islamisk fundamentalist. Borgmesteren i Amsterdam, Job Cohen, og hans oldermand for integration Ahmed Aboutaleb formulerede en politik der skulle "holde ting sammen" og involverede social dialog, tolerance og hårde straffe til dem, der brød loven.

^ Berns, Jan; Daan, Jo (1993). Hij zeit wat: de Amsterdamse volkstaal (hollandsk). Haag: BZZTôH. s. 91. ISBN 90-6291-756-9. ^ www.stadswandelkantoor.nl Arkiveret 25. februar 2008 hos Wayback Machine Byvandringskontoret i Amsterdam (nederlandsk) ^ sketchup.google.de Google om De Waag ^ www.searchforhotels.com Arkiveret 17. maj 2008 hos Wayback Machine En hotelhjemmeside om Schreierstoren (engelsk) ^ Kamen, Henry (2005). Spain, 1469–1714: a society of conflict (3rd udgave). Harlow, United Kingdom: Pearson Education. ISBN 0-582-78464-6. ^ www.geocities.com (spansk) Spansk side om erobringen af Antwerpen ^ www.authorama.com Hjemmeside om Amsterdams historie (Vilhelm 2.s succesfulde erobring) (engelsk) ^ klimat.wordpress.com Svensk hjemmeside om den mislykkede 1672 invasion (svensk) ^ www.holocaust-uddannelse.dk Dansk hjemmeside om koncentrationslejre og jøderne i Amsterdam ^ www.bbc.co.uk Personlig erindring om 2. verdenskrig I (engelsk) ^ www.bbc.co.uk Personlig erindring om 2. verdenskrig II (engelsk)
Photographies by:
Statistics: Position
2100
Statistics: Rank
59218

Tilføj kommentar

Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Sikkerhed
953784126Click/tap this sequence: 9857

Google street view

Where can you sleep near Amsterdam ?

Booking.com
487.386 visits in total, 9.187 Points of interest, 404 Destinations, 12 visits today.