Jesuitmissionerne i Chiquitos (spansk: Misiones jesuíticas de Chiquitos) i departementet Santa Cruz i Bolivia blev grundlagt af jesuitterne i 1600- og 1700-tallet. Hensigten med stationerne var at drive kristen mission overfor landets oprindelige indbyggere. Seks af missionsstationerne er blevet opført på UNESCOs verdensarvsliste. Disse missionsstationer udmærker sig ved at blande europæisk kultur og indianske traditioner.

De indre regioner indenfor de spanske og portugisiske territorier i Sydamerika var for det meste uudforskede i slutningen af 1600-tallet. Med velsignelse fra det spanske kongehus udforskede jesuitterne området og grundlagde elleve bosættelser i Chiquitanía i løbet af 70 år. De byggede kirker i en unik og distinkt stil, som kombinerede elementer fra både europæisk og lokal arkitekturtradition. Urbefolkningen i området blev oplært i europæisk musik som et middel i den religiøse omvendelse. Missionsstationerne var selvforsynende, havde en blomstrende økonomi og var dermed relativt uafhængige af det spanske kongehus.

Efter undertrykkelsen af jesuitterordenen sidst i 1700-tallet bortfaldt grundlaget for missionsdriften i Sydamerika,, og stationerne blev overladt til forfald. Et omfattende restaureringsprojekt af missionsstationerne begyndte i sidste halvdel af 1900-tallet. Disse er nu blevet turistmål med øget popularitet og interesse.