Frauenkirche er navnet på en markant evangelisk-luthersk kirke i Dresden, der med forskellige navne og forskellige kirkebygninger har en ca. 1000-årig historie. Kirken blev ødelagt under bombingen af Dresden i 1945, men blev fra 1994 til 2005 genopbygget i sin gamle udformning med gamle og nye sten. Kirken befinder sig på Dresdens Neumarkt, hvor der også står en statue af Martin Luther.
En kirke Zu Unser Lieben Frauen, Vor Kære Frue, skal have stået på stedet siden 1000-tallet. Den moderne kirke stammer derimod fra 1700-tallet. Den blev tegnet af George Bähr og bygget fra 1726 til 1743. Arkitekten døde i 1738, og fik aldrig set kirken fuldført.
Den enorme kuppel med en højde på 91 meter blev hurtigt et kendemærke for byen, og den let genkendelige silhuet blev motiv for mange kunstmalere. Tvivl om at kuppelen skulle være ustabil blev gjort til skamme, da den preussiske hær bombarderede kirken med granater i 1760. Granaterne prelle...Læs mere
Frauenkirche er navnet på en markant evangelisk-luthersk kirke i Dresden, der med forskellige navne og forskellige kirkebygninger har en ca. 1000-årig historie. Kirken blev ødelagt under bombingen af Dresden i 1945, men blev fra 1994 til 2005 genopbygget i sin gamle udformning med gamle og nye sten. Kirken befinder sig på Dresdens Neumarkt, hvor der også står en statue af Martin Luther.
En kirke Zu Unser Lieben Frauen, Vor Kære Frue, skal have stået på stedet siden 1000-tallet. Den moderne kirke stammer derimod fra 1700-tallet. Den blev tegnet af George Bähr og bygget fra 1726 til 1743. Arkitekten døde i 1738, og fik aldrig set kirken fuldført.
Den enorme kuppel med en højde på 91 meter blev hurtigt et kendemærke for byen, og den let genkendelige silhuet blev motiv for mange kunstmalere. Tvivl om at kuppelen skulle være ustabil blev gjort til skamme, da den preussiske hær bombarderede kirken med granater i 1760. Granaterne prellede af, og kirken stod som før.
I 1849 blev Frauenkirche centrum for det revolutionære maj-oprør. I flere dage var den omgivet af barrikader og gadekampe, før de tilbageblevne oprørere blev arresteret inde i selve kirken.
Kirken udbrændte i ildstormen i forbindelse med luftbombardementet af Dresden i februar 1945. Frauenkirche udbrændte og kuppelen faldt sammen den 15. februar klokken 10.
Tilføj kommentar