Cotlliure

( Collioure )

Collioure (catalansk: Cotlliure) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Collioure ligger også i Roussillon, som er den franske del af Catalonien.

Collioure er en gammel fiskerby og er kendt for sine ansjoser. Siden slutningen af det 19. århundrede har mange kunstmalere som f.eks Matisse og Picasso opholdt sig i byen. I dag besøges byen af et stort antal turister hvert år.

Historie

Flere stendysser bevidner at området omkring Collioure har været beboet siden 3000 fvt.

Byens slot nævnes allerede i 673 og viser hvor vigtig byen var under visigoternes rige, som dækkede Den Iberiske Halvø og dele af Sydfrankrig.

Slottet og byen tilhørte herefter Roussillons grever, som under forskellige konger herskede i Roussillon : Aragoniens konger 1172 – 1276, derefter Mallorcas konger indtil 1343, hvorefter det blev Aragoniens konger igen. I perioden 1242 – 1280 blev slottet ombygget. Herefter blev det kongelig residens. I denne periode var Collioure Roussillons vigtigste havn og der var især under Aragonien en livlig handel. Man eksporterede klæder, vin og olie og importerede krydderier, orientalske tekstiler og andre eksotiske produkter.

Roussillon blev fra 1475 – 1481 besat af den franske konge Ludvig 11., som udbyggede Collioure med fæstninger, som senere er blevet erstattet af nyere konstruktioner. Hans efterfølger, Karl 8. af Frankrig, gav Roussillon til Ferdinand II af Aragonien. Dennes efterfølger Charles V udbyggede byens fæstninger. I 1643 blev byen erobret af franske tropper. Med Pyrenæerfreden i 1659 blev hele Roussillon og dermed også Collioure en del af Frankrig. Ludvig 14.s fæstningsbygger Vauban ønskede at gøre Collioure til en garnisionsby og rev den gamle bydel ned for at udvide slottet og byggede to nye forter Saint-Elme og Mirador. Befolkningen, der var truet af deportation til Port-Vendres, fik lov til at genopføre byen i sin nuværende position.

Under Pyrenæerkrigen blev byen i december 1793 besat af spanske tropper, men generobret af general Dugommier i maj 1794.

I første halvdel af det 19. århundrede skete der en kraftig økonomisk vækst i byen takket være fiskeri – især efter ansjoser – og vindyrkning. I 1857 toppede indbyggertallet med 3846, hvorefter det faldt til 2830 i 1901, formentligt pga. konkurrence fra nabobyen Port-Vendres.

Photographies by:
Statistics: Position
2243
Statistics: Rank
55134

Tilføj kommentar

Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Sikkerhed
358792164Click/tap this sequence: 2817

Google street view

Where can you sleep near Collioure ?

Booking.com
487.383 visits in total, 9.187 Points of interest, 404 Destinations, 9 visits today.