Berlin i 1688: Det fremtdige sted for brandeburg-porten var tæt på midten tv. på kortet, hvor Tiergarten adskilles fra Unter den Linden. Rejsende fra der tog vestpå fra byen mod Brandenburg an der Havel kunne passere i denne retning.

På Frederick Williams tid (1688), kort efter trediveårskrigen og et århundrede inden porten blev opført, var Berlin en lille by med bymur, der lå inden for en stjernefæstning med adskillige porte kaldet Spandauer Tor, St. Georgen Tor, Stralower Tor, Cöpenicker Tor, Neues Tor og Leipziger Tor (se kortet). Relativ fred, religiøs tolerance og byens status som hovedstad i Kongeriget Preussen var afgørende for, at byen voksede.

 

Berlins Toldmur med sine 18 porte

Brandeburger Tor var ikke en del af den gamle Festung Berlin (Berlin Fæstning), men én af de 18 porte, som lå inden for Berlins Toldmur (tysk: Akzisemauer), der blev opført i 1730'erne, inklusive den gamle bydel bag bymurene, og mange af de omkringliggende forstæder.

Den nye port blev bestilt af Frederick William 2. for at repræsentere fred og blev oprindeligt kaldt Friedenstor (Fredsporten).[1] Den blev tegnet af Carl Gotthard Langhans, der var hoffets overarkitekt, og den blev opført mellem 1788 og 1791, hvor den erstattede et tidligere noget simplere porthus, der flankerede den oprindelige port i toldmuren. Porten består af 12 doriske søjler, seks på hver side, hvilket skaber fem gennemgange i porten. Borgerne fik oprindeligt kun lov at benytte de to yderste passager i hver side. Designet blev baseret på propyléer, indgangen til Akropolis i Athen, Grækenland, og den er konsistent med Berlins historie med klassicistisk arkitektur (først barok og herefter ny-palladianisme. Porten var det første element af "Athen på Floden Spree" af arkitekten Langhans. På toppen af porten står et quadriga, et hestefirspand med en stridsvogn, der køres af den romerske gudinde for sejr Victoria.

Brandeburger Tor har spillet forskellige politiske roller i Tysklands historie. Efter Preussens nederlag til Napoleon i slaget ved Jena-Auerstedt 1806, benyttede Napoleon, som den første, Brandburger Tor til et triumfoptog,[2] og han bragte portens quadriga til Paris.[3]

Efter Napoleon blev besejret i 1814, og Preussen besatte Paris under general Ernst von Pfuel blev quadrigaen flyttet tilbage til Berlin.[4] Den blev gendesignet af Karl Friedrich Schinkel til sin nye rolle på Brandenburger Tor som Preussens triumfbue: Gudinden, det nu med sikkerhed var Victoria, blev udstyret med den preussiske ørn og jernkorset på sin lanse med en krans af egeblade.[1]

 

Quadriga på Brandenburger Tor i dagslys.

Quadriga-skulpturen er vendt mod øst, hvilket også var tilfældet, da den oprindeligt blev opsat i 1793. Kun kongefamilien havde lov til at passere igennem Brandeburger Tor i den midterste bue,[3] samt medlemmer af Pfuel-familien fra 1814 til 1919.[5][6] Kejseren tildelte denne ære til familien i taknemmelighed over Ernst von Pfuel, der havde sørget for, at quadriga-figuren var kommet tilbage på toppen af porten.[7] Derudover blev den midterste del af porten også brugt til ambassadørers hestevvogne, når de skulle præsentere deres kreditbrev for rådet.

 

Udsigt over Pariser Platz mod Brandenburger Tor i juni 1945

 

Bernard Montgomery og de sovjettiske marskaller Zhukov og Rokossovsky der forlader Brandeburger Tor den 12. juli 1945 efter at være blevet dekoreret af Montgomery

Da nazisterne tog magten brugte de Brandenburger Tor som et symbol for partiet. Porten overlevede anden verdenskrig og var en af de to beskadigede bygninger, der stadig stod på Pariser Platz i 1945, hvor den anden var Akademie der Künste. Den var dog temmelig ødelagt med mange huller i søjlerne fra skud og eksplosioner. Kun ét af hovederne fra den oprindelige quadriga overlevede, og det findes i dag i Märkisches Museums samling.

  Hovedartikel: Den kolde krig.

Efter Tyskland overgav sig og afslutningen på anden verdenskrig, renoverede regeringerne i Østberlin og Vestberlin Brandenburger Tor sammen. Skudhullerne blev fyldt ud, men var synlige i mange år efter krigen.

Biler og fodgængeren kunne passere frit igennem porten, der lå i Østberlin, indtil dagen efter konstruktionen af Berlinmuren begyndte den 13. august 1961. Vestberlinerne samledes om den vestlige side af porten for at demonstrere imod Berlinmuren, og blandt dem var Vestberlins borgmester Willy Brandt, der var kommet hjem fra en valgkampagne i Vesttyskland tidligere samme dag. Porten var lukket i hele den periode, hvor muren stod frem til murens fald den 22. december 1989.

 

En kran flytter en del af Berlinmuren tæt ved Brandenburger Tor den 21. december 1989.

De revolutionerne i 1989 opstod og Berlinmuren blev revet ned kom Brandenburger Tor til at symbolisere frihed og ønsket om at forene Berlin. Tusindvis af mennesker samledes ved muren for at fejren dens fald den 9. november 1989. Den 22. december blev grænsen ved Brandenbruger Tor genopåbnet, da den daværende vesttyske kansler Helmut Kohl gik igennem den for at blive mødt af Hans Modrow, der var kansler i Østtyskland. Nedrivningen af resten af muren i dette område forløb over det efterfølgende år.

I 1990 blev quadriga-skulpturen fjernet fra porten som en del af renoveringsarbejde, der blev udført af de østtyske myndigheder efter murens fald i november 1989. Tyskland blev officielt genforenet i oktober 1990.

Brandenburger Tor blev renoveret for €6 mio. fra 21. december 2000 og frem til den 3. oktober 2002 til 12-årsdagen for Tysklands genforening. Denne renovering var privat finansieret.

Brandenburger Tor blev det primære sted for fejringen for 20-året for murens fald eller "Festival of Freedom" om aftenen den 9. november 2009. Højdepunktet ved denne begivenhed var, da over 1000 farverige dominobrikker i skum, der hver var over 2,5 m høje, blev stillet op på en rute som svarede til murens placering, blev væltet.[8]

I dag er Brandeburger Tor atter lukket for biltrafik, ligesom en stor del af Pariser Platz er blevet bygget om til et brostensbelagt fodgængerområde. Porten samt den brede gade Straße des 17. Juni mod vest er også et af de store offentlige områder i Berlin, hvor over en million personer kan samles og se store shows og holde fester, se store sportsbegivenheder på storskærm eller fyrværkeri i anledning af nytårsaften.[9] Normalt er det også ved Brandenburger Tor, at målstregen for Berlin Marathon er placeret.[10]

Efter Tysklands fodboldlandsholds havde vundet VM i fodbold 2014 fejrede de deres sejr foran porten.[11][12] Der var flere arrangmenter ved Brandenburger Tor under VM i atletik 2009 og igen i EM i atletik 2018.