София

( Sofia )
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
For alternative betydninger, se Sofia (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sofia)

Sofia (også Sofija; bulgarsk: Со́фия, tr. Sofija) er hovedstad og største by i Bulgarien med 1.276.909 (2022), 1.379.874 (2022) indbyggere. Sofia ligger i den vestlige del af landet ved foden af bjergmassivet Vitosha og er det administrative, kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige center i landet.

Byen er en af de ældste hovedstæder i Europa og kan datere sin historie tilbage til det 8. århundrede f.Kr. hvor den blev grundlagt af trakiske bosættere. Sofia har haft flere navne i denne periode og rester af byens tusindårige historie kan ses spredt i byen ved siden af moderne byggerier.

Historie
 
Sofia har været et center for kristendom siden Romertiden
Antikken

Sofia blev grundlagt af trakere som Serdica, opkaldt efter den trakiske stamme Serdi. Omkring 500-tallet bosatte stammen Odrysi sig i området, kendt som personer (ethnos) med deres eget kongedømme. Under en kort periode i det 3. århundrede f.v.t kom byen ind under Philip 2. af Makedonien og hans søn Alexander den Store.

Omkring år 29 e.Kr blev Sofia erobret af Romerriget og omdøbt til Ulpia Serdica. Byen blev et municipium, eller center for en administrativ region under kejser Trajans (98-117) styre. De første skrevne ord om Serdica blev skrevet af Klaudios Ptolemæus (omkring 100 e.Kr). Byen blev udvidet med små tårne på bygninger, bymure, offentlige bade, administrative og kulturelle bygninger, en basilika og et stort amfiteater kaldet Bouleutherion. Da kejser Diocletian delte provinsen Dakien i Dacia Ripensis (ved bredden af Donau) og Dacia Mediterranea, blev Serdica hovedstad i Dacia Mediterranea. Byen blev udviklet de næste 150 år, og Konstantin den Store kaldte byen Mit Roma.

Serdica var en mellemstor by, men var pragtfuld med planlagt planering og arkitektur, og et aktivt socialliv. Byen blomstrede under ledelsen af den bysantiske kejser Justinianus, da der blev bygget store bymure omkring den, som stadig kan ses den dag i dag.

Byen blev ødelagt af hunnerne i år 447, men blev genopbygget af Justinianus og omdøbt til Triaditsa.

Middelalderen

Sofia blev efterfølgende en del af Det første bulgarske rige under Krums styre i år 809. Efter dette blev byen kendt under det slaviske navn Sredets og voksede til en vigtig fæstning og et administrativt centrum.

Efter flere mislykkede belejringer faldt byen ind under det Østromerske Rige i år 1018, men blev igen en del af Det andet bulgarske rige og styret af tsar Ivan Asen I.

Fra 1100- til 1300-tallet var Sofia en vigtig handels- og håndværksby. Den fik navnet Sofia (græsk for visdom) i år 1376 efter kirken St. Sofia. Byen blev kaldt både Sofia og Sredets frem til 1500-tallet, da det nye navnet gradvis erstattede det gamle.

Det osmanske rige

Sofia kom derefter ind under det Osmanniske Rige under ledelse af Murad I i år 1382, og blev hovedstad i den osmanske provins (beylerbeylik) Rumelien, som eksisterede til 1715, da de fleste katolikker emigrerede.

Det selvstændige Bulgarien

Sofia blev frigivet af russiske tropper i år 1878 under den russisk-tyrkiske krig 1877-1878 og blev hovedstad i det autonome fyrstedømme Bulgarien i år 1879, som blev til kongedømmet Bulgarien i 1908.

Under 2. verdenskrig blev Sofia bombet af allierede luftstyrker sidst i 1943 og først i 1944, og blev senere okkuperet af Sovjetunionen. Bulgariens regime, som allierede landet med Nazi-Tyskland, blev styrtet og Sofia blev hovedstad i den kommuniststyrede Folkerepublik Bulgarien (1944-1989).

Photographies by:
Harfang - CC BY-SA 3.0
Statistics: Position
1707
Statistics: Rank
73512

Tilføj kommentar

Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Sikkerhed
439521867Click/tap this sequence: 8967

Google street view

Where can you sleep near Sofia ?

Booking.com
489.334 visits in total, 9.196 Points of interest, 404 Destinations, 161 visits today.