Minareten i Jam ligger i det vestlige Afghanistan og er opført på UNESCOs verdensarvsliste. Den ligger i distriktet Shahrak i Ghowr-provinsen, ved floden Hari Rud. Den 65 meter høje minareten, som ligger omgivet af op til 2.400 meter høje bjerge, blev bygget i 1190'erne, udelukkende af tegl. Den er kendt for sine detaljerede stukkaturer, murstens- og glaserede keramiske dekorationer bestående af alternative bånd af kufisk og nashki kalligrafi, geometriske mønstre og vers fra Koranen (suraen Maryam, om Maria , Jesu mor). Stedet er også opført på listen over truede verdensarvsteder.

Historie

Minareten i Jam ligger formentlig hvor ghuridernes sommerhovedstad en gang lå, i Firuzkuh (Firuz Koh). Ghuriderne kontrollerede i det 12. og 13. århundrede ikke bare Afghanistan, men også dele af det østlige Iran, Nord-Indien og dele af Pakistan.

Den arabiske inskription som daterer minareten er uklar – der kan stå 1193/4 eller, mere sandsynlig, 1174/5. Det kunne dermed være til minde for ghurid-sultanen Ghiyas ud-Dins sejr over ghaznaviderne i 1192 i Delhi, eller nederlaget til ghuzz-tyrkerne i Ghazna i 1173. Forudsætningen er at minareten var knyttet til fredagsmoskeen i Firuzkuh, som ghurid-krønikeren Juzjani hævder blev skyllet bort i en oversvømmelse, nogen tid før de mongolske belejringer. Arkæologiske fund gjort af Minaret of Jam Archaeological Project i Jam har tydet på at der lå en stor borggård ved siden af minareten.

Ghurid-dynastiets glans blev mindre efter Ghiyath ud-Dins bortgang i 1202, da det blev tvunget til at afstå territorium til Khwarezmid-imperiet. Juzjani hævder at Firuzkuh blev ødelagt af mongolerne i 1222.

Photographies by:
david adamec - Public domain
david adamec - Public domain
Statistics: Position
484
Statistics: Rank
185932

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Sikkerhed
931684752Click/tap this sequence: 2315
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Google street view

Where can you sleep near Minareten i Jam ?

Booking.com
519.967 visits in total, 9.230 Points of interest, 405 Destinations, 972 visits today.