วันลอยกระทง ( Loi Krathong )

Loy Krathong (thai: ลอยกระทง, IPA: [lɔːj kràʔ tʰoŋ]) (andre stavemåder: loi krathong, loy kratong, i Chiang Mai kaldes festen også Yee Peng eller Yi Peng), er en fest der fejres i den sydvestlige tai-kultur, primært Laos og Thailand. Navnet kan oversættes til at flyde (loy) en flåde eller kop (krathong), hvor "koppen" er en skive af en bananpalme med blomster, røgelse og lys, også benævnt som "lanterne". Ofte lægges også en mønt i flåden. Thaierne bruger skikken til at lade alt uheld og al ulykke drive væk, samt takke flodens og vandets gudinde, Phra Mae Kongka (kan også ses stavet Phra Mae Khong Ka), for at kunne bruge vand og undskylde for, at forurene flodvandet, samt til at takke Buddha. Festens dato afhænger af fuldmånen, i thai månekalenderen er det den 12. måned, men som en håndregel efter vestlig kalender, er det den første fuldmåne i november måned. Traditionen med at sætte blomsterflåder i vandet er ofte suppleret med optræden, fyrværkeri og de senere år opsendelse af Khom Loy, såkaldte kinesiske lanterner, varmluftsballoner af rispapir opvarmet af en lysende kerosin-flamme.

Destinations