Leif den Lykkelige

Leif den Lykkelige eller Leif Eriksen (ca. 970 – ca. 1020) var en norsk opdagelsesrejsende fra Island. Han var den første europæer man kender, der satte fod i Nordamerikas kontinent (eksklusive Grønland) før Christopher Columbus. Ifølge de islandske sagaer etablerede han en bosættelse i Vinland, der foreløbig er blevet identificeret som den nordiske L'Anse aux Meadows på nordspidsen af Newfoundland i det moderne Canada. Senere arkæologiske fund viser at Vinland muligvis kan have været områderne omkring Saint Lawrence-bugten, og at L'Anse aux Meadows muligvis blot var et skibsværft til reparation.

Leif var søn af Erik den Røde, der grundlagde den første bosættelse i Grønland, og Thjodhild, som begge var af norsk oprindelse. Hans fødested er ikke fastslået, men det antages at han blev født på Island, der få år forinden var blevet koloniseret af nordboere fra Norge. Han voksede op på familiens går Brattahlíð i Østerbygden i Grønland. Leif fik to sønner man kender til; Thorgils, der blev født af en adelskvinde Thorgunna på Hebriderne, og Thorkell, der overtog rollen som høvding i Grønland efter sin fader.

Da Leif var ung rejste han tilbage til Norge. Da han få år efter kom tilbage til Grønland hørte han rygter om endnu mere land mod vest. Derfor købte han et skib og sammen med 35 andre mænd rejste han mod vest hvor han fandt Nordamerika ca. år 1000



Destinations