Catacombes de Paris

( Katakomberne i Paris )

Katakomberne i Paris (fransk Catacombes de Paris; egl. les Carrières de Paris) er 300 kilometer underjordiske gange, skakter og rum i nedlagte kalkstensbrud i Paris, hvoraf en del benyttes som begravelsesplads.

En sammenhængende strækning på cirka 1,7 kilometer af katakomberne 20 meter under gadeplan ved Montparnasse i det 14. arrondissement er offentligt tilgængeligt som en turistattraktion. Ved indgangen står inskriptionen: "Arrete! C'est ici L'Empire de la Morte""Stop! Her er Dødens rige".

De underjordiske gange og rum var et kalkstensbrud fra den romerske periode, men blev taget i brug som begravelsesplads, da kirkegården Cimetière des Innocents i slutningen af 1700-tallet var blevet så fyldt, at den udgjorde en sundhedstrussel for indbyggerne, og man måtte flytte de mange lig, ben og knogler til et nyt og bedre sted.

Historie
 
Kranier og knogler. Bemærk at kranierne er anbragt, så de danner korset.

Kirkegården Cimetière des Innocents ved Les Halles og square des Innocents havde været begravelsesplads siden 1200-tallet og fremstod i 1780'erne med overfyldte lighuse og massegrave med rådnende lig. Med generationer af døde fra 20 sogne i Paris var Cimetière des Innocents blevet en alvorlig smittekilde for infektionssygdomme. I nærheden af rue de la Lingerie lå en fattigkirkegård til 2.000.

Paris var i forvejen hårdt belastet med kirkegårde ved kirkerne, og indbyggerne i området henvendte sig til myndighederne og gav udtryk for deres bekymring. De mente, at korruption havde medført, at antallet begravede langt oversteg, hvad kirkegårdene kunne rumme. Indbyggerne sagde ironisk, at der var så mange døde under området, at det havde hævet sig otte fod over de omkringliggende bydele.[1]

Conseil d'État (statens juridiske råd) udstedte den 9. november 1785 et dekret, der påbød, at Cimetière des Innocents skulle rømmes, og at de mange døde fra de andre overfyldte kirkegårde i Paris skulle flyttes til et sikrere sted. Lieutenant général de Police i Paris, Louis Thiroux de Crosne, gav Charles Axel Guillaumot, der var Inspecteur Général des Carrières – den hovedansvarlige for opsyn med byens kirkegårde, opgaven at finde og forberede et bedre egnet sted til de dødes knogler.

Charles Axel Guillaumot valgte de forladte kalkstensminer fra romertiden ved plaine Montsouris, og efter at have ombygget og forstærket minerne kunne man begynde at flytte de mange lig. Man flyttede diskret ligene på store vogne om natten ved vintertid. Det tog to år at rømme Cimetière des Innocents. Så fortsatte man med de mest belastede af byens andre kirkegårde, bl.a. Cimetière de la Trinité og Cimetière Saint-Laurant. Sent i 1870'erne var projektet fuldført – da havde man flyttet resterne af mere end seks millioner mennesker fra mere end 30 kirkegårde i Paris og fyldt mere end 350 underjordiske rum med de jordiske rester.

^ Les Catacombes, Jean-Pierre Willesme, quest france, 1986 (infohæfte om katakomberne)
Photographies by:
Grégory Kerouac - CC BY-SA 3.0
Statistics: Position
1771
Statistics: Rank
70449

Tilføj kommentar

Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Sikkerhed
167253498Click/tap this sequence: 7141

Google street view

Where can you sleep near Katakomberne i Paris ?

Booking.com
487.383 visits in total, 9.187 Points of interest, 404 Destinations, 9 visits today.