Islandsk hest

Den islandske pony er efterkommer af de ponyer og heste, vikingerne havde med sig, da de bosatte sig på Island i niende og tiende århundrede. De medbragte heste var forskellige i udseende og farver, hvilket forklarer den store farvevariation i den islandske race. Det barske klima på Island formede igennem tiderne hesten til en kompakt, nøjsom og hårdfør race. Befolkningen på Island har været helt afhængige af hesten til transport og som arbejds- og slagtedyr. Omkring 1920 påbegyndtes en stambog over hestene i Island. Efter anden verdenskrig vandt jeep og traktorer frem og overtog store dele af hestenes arbejde. Hestene bruges i dag, når får eller mere eller mindre vilde hesteflokke skal drives sammen. De bruges også som slagtedyr. I andre lande bruges de mest til konkurrence og tur-ridning og er noget af det, Island er mest kendt for rundt om i verden. Islænderen tilhører kategorien, som pony da racen sjældent er over 148 i stangmål.

Destinations