I 1838 fandt man en hakke lavet af et gevir. Da hakken i 2001 blev underkastet en kulstof 14-datering, viste den sig at være 7.000 år gammel. Den tilhører den type hakke, stenalderens mennesker benyttede til minedrift. Sammen med diverse stenøkser og fragmenter af en sko dokumenterer fundet beboelse i Hallstatt fra omkring år 5000 f.Kr. I oldtiden blev saltet hakket ud af bjerget i hjerteformede stykker, kendt som "Hallstatt-hjerter".[1] Pakket i dyreskind blev disse båret på ryggen ned fra bjerget. I 1100-tallet blev minedriften lagt om, så stykker af salt i stedet blev opløst i vand, og saltopløsningen sendt i rør ned fra bjerget for videre behandling. I 1595 blev rørledningen forlænget med 40 km helt frem til Ebensee, og regnes som verdens ældste industrielle rørledning, sammenføjet af 13.000 udhulede træstammer.[2]