Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet (uofficielt også EU-parlamentet, forkortet EP) er EU's folkevalgte parlament. Det kaldtes i årene 1971-1993 også EF-parlamentet. Europa-Parlamentet træder sammen i både Bruxelles og Strasbourg. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 27 EU-lande. Parlamentet har 705 medlemmer, heraf 14 danske.

Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) danner EU-parlamentet den lovgivende magt i EU. Europa-Parlamentet og Rådet udgør det højeste lovgivende organ i EU.

Der har været afholdt direkte valg hvert femte år siden 1979. Selv om Europa-Parlamentet har den lovgivende magt, har det ikke lovgivningsinitiativet, som de fleste statslige parlamenter i EU har.

Historie
 
Europa-Parlamentet 1985

Forløberen for Parlamentet, EKSF-forsamlingen, mødtes første gang i Strasbourg i 1952. I 1962 skiftede den navn til Europa-Parlamentet. Parlamentet var oprindelig en forsamling der blev valgt af medlemslandenes parlamenter. I 1979 fandt de første direkte valg sted, hvilket er sket hvert femte år siden da.

Begivenheder Dato Begivenhed 10. september 1952 EKSF-forsamlingen med 78 medlemmer holder sit første møde 1. januar 1958 Rom-traktaten træder i kraft, og forsamlingen øges til 142 medlemmer 30. marts 1962 Forsamlingen skifter navn til Europa-Parlamentet 22. april 1970 Traktatændringer giver Parlamentet visse budgetmæssige beføjelser 16. januar 1973 Efter UK, Irland og Danmarks tiltræden udvides Parlamentet til 198 medlemmer 22. juli 1975 Traktatændringer giver Parlamentet flere budgetbeføjelser 20. september 1976 Rådet vedtager at Parlamentets valg skal være direkte 7.-10. juni 1979 Ved første direkte valg til Europa-Parlamentet vælges 410 medlemmer 13. december 1979 Parlamentet forkaster budgettet for første gang 1. juni 1981 Efter Grækenlands tiltræden udvides Parlamentet til 434 medlemmer 14. februar 1984 Parlamentet vedtager Spinnellis udkast til en traktat for den Europæiske Union 1. januar 1986 Efter Spanien og Portugals tiltræden udvides Parlamentet til 518 medlemmer 1. juli 1987 Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken) træder ikraft og giver Parlamentet mere magt 1. november 1993 Maastricht-traktaten træder i kraft og giver Parlamentet mere magt Juli 1994 Efter Tysklands genforening udvides Parlamentet til 567 medlemmer 1. januar 1995 Efter Østrig, Finland og Sveriges tiltræden udvides Parlamentet til 626 medlemmer 15. marts 1999 Parlamentet truer med mistillidsvotum, og Kommissionen træder tilbage 1. maj 1999 Amsterdam-traktaten træder i kraft og udvider Parlamentets beføjelser. Rådet og Parlamentet fungerer nu som to kamre på lige fod på de fleste områder. 1. februar 2003 Nice-traktaten træder i kraft, og Parlamentet tildeles visse mindre beføjelser. 1. Maj 2004 Parlamentet vokser til 732 medlemmer pga. EU-udvidelsen, og de gamle landes medlemstal beskæres som bestemt i Nice-traktaten. 1. Januar 2007 Efter Rumænien og Bulgariens tiltræden udvides Parlamentet til 785 medlemmer. Valget i 2009 Parlamentet består af 754 medlemmer 1. Juli 2013 Kroatien optages og der vil være 766 medlemmer Efter valget i 2014 Europa-

Parlamentet vil bestå af 751 medlemmer (750 + 1 præsident)[1]

Efter Brexit 2020 Europa-Parlamentet består af 705 medlemmer (704+1 præsident)


Mødesteder
 
Parlamentets mødesal i Bruxelles.

Europa-Parlamentet har to mødesteder. Hovedsædet er i Strasbourg, men der er en afdeling i Bruxelles med omtrent de samme faciliteter, herunder en plenarsal. Det meste af administrationen, bl.a. oversættelsesafdelingen, ligger i Luxembourg. Politikerne mødes kun i Strasbourg og Bruxelles. Det daglige arbejde med gruppemøder og udvalgsmøder foregår i Bruxelles. Tolv gange om året er der plenarsamling i Strasbourg, hvor der skal stemmes om de foreslåede lovtekster.

Derfor må folkevalgte, assistenter, journalister, medarbejdere m.fl. rejse fire dage til Strasbourg hver måned.

De to mødesteder har historiske årsager. Da EKSF-forsamlingen mødtes første gang, skete det i Europarådets mødesal i Strasbourg. Sekretariatet lå i Luxembourg, hvor Rådet og Kommissionen dengang havde hjemme. I 1958 flyttede Rådet og Kommissionen til Bruxelles, hvor Parlamentets udvalg også begyndte at holde møder. Plenarmøderne blev fortsat afholdt i Strasbourg.

Fra 1967 til 1979 holdt Parlamentet på eget initiativ flere plenarmøder i Luxembourg. Efter de direkte valg fra 1979 var kun mødesalen i Strasbourg stor nok.

I Luxembourg byggede man en mødesal, men da den stod færdig opstod der modstand, fordi man havde vænnet sig til de bedre forhold i Strasbourg, hvor man fortsat delte den store mødesal med Europarådet.

I tiden herefter ønskede Parlamentet at gennemføre en ændring til ét mødested, men Luxembourg og Frankrig skiftedes til at lægge sag an mod Parlamentet. Frankrig kunne ikke forhindre Parlamentet i at holde ekstra plenarsamlinger i Bruxelles, men det er bestemt ved dom, at der skal finde 12 plenarsamlinger sted i Strasbourg hvert år.

Europa-Parlamentet har således ikke selv beføjelse til at træffe afgørelse om at stoppe mødeaktiviteten i Strasbourg. Det er stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, der skal træffe den beslutning.[2]

Der er en del kritik af ordningen, der ofte kaldes "rejsecirkus" eller "flyttecirkus". Der argumenteres for, at ét hjemsted ville spare omkostninger omkring 1.4 mia. kr. om året[3], energi og CO2-udledning ved flytningerne omkring 19.000 ton[3]. Den svenske Europa-Parlamentariker Cecilia Malmstrøm indledte i maj 2006 en kampagne for at gøre Bruxelles til det eneste mødested, og i midten af september 2006 havde flere end en million EU-borgere skrevet under på kravet.[4]

^ "How many MEPs will each country get after European Parliament elections in 2014?". Arkiveret fra originalen 14. august 2013. Hentet 18. juni 2013. ^ Historien om Europa-Parlamentets rejsecirkus Arkiveret 29. september 2009 hos Wayback Machine, fra EUROPA-PARLAMENTET Kontoret i Danmark hjemmside ^ a b Strasbourg-Bruxelles tur-retur i skudlinjen Arkiveret 30. juli 2013 hos Wayback Machine, Kristeligt dagblad, 14. februar 2011 ^ oneseat.eu Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine, kampagne for fælles mødested
Photographies by:
Statistics: Position
6523
Statistics: Rank
11231

Tilføj kommentar

Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Sikkerhed
514729368Click/tap this sequence: 8229

Google street view

Where can you sleep near Europa-Parlamentet ?

Booking.com
487.388 visits in total, 9.187 Points of interest, 404 Destinations, 14 visits today.