Dunnottar Castle
Dunnottar Castle er ruinen af fæstning fra middelalderen ligger ved foden af et bjerg på nordøstkysten af Skotland omtrent 3 km syd for Stonehaven. Det er fra 1200-tallet. Dunnotar spillede en central rolle i den skotske historie fra middelalderen til oplysningstiden. Det er privat, men er åben for publikum. Hundredetusinder af turister besøger det hvert år.
Fæstningsruinerne er spredt over 1,2 hektar og er næsten fuldstændig omringet af stejle klipper ned til Nordsøen 50 meter nede. Fæstningen kan nås ad en smal stribe land fra fastlandet og til en stejl sti til porthuset. Klipperformationerne og odden, som strækker sig flere km mod nord og syd er hjem for tusindvis af havfugle og er et af mest betydningsfulde reservater for fugle i Europa med population og artser. Filmen Hamlet fra 1990 med Mel Gibson og Glenn Close blev delvis indspillet på området omkring Dunnotar.
Kong Domnald 2. var den første, som blev kaldt rí Alban (= konge af Alba) da han døde på fæstningen Dunottar i 900. Denne titel betyder konge af Britannien eller Skotland. Alle hans forgængere kaldte sig enten konge af pikterne eller konge af Fortriu. Et sådan skifte i de gæliske skrifter er set som nationen Skotlands fødsel.
Tidlige optegnelser viser, at William Wallace ledte skotterne til en afgørende sejr over englænderne ved Dunnottar i 1296. Efter sejren indespærrede han de tilfangetagne engelske soldater i fæstningens kirke.
I 1336 var kong Edvard 3. af Englands ressourcer strakt tynde i hans kamp mod skotterne. Kongen gav Rosslyn ordre til at sejle otte skibe til det delvist ødelagte Dunnotar for at genopbygge fæstningen for at kunne have en forskansning til de nordlige hærtogter. Rosslyn medbragte 160 soldater, heste og ikke mindst et korps af smede og tømrere. Det englænderne udførte på fæstningen blev ødelagt året efter af den skotske regent Andrew Murray. I slutningen af 1300-tallet var Dunnottar kommet under skotsk kontrol og blev genopbygget ved William Keith og hans efterfølgere som den femte jarl George, som også grundlagde Mariscal College i Aberdeen.
1500- og 1600-tallet
Tidligt i 1500-tallet byggede skotterne en ny blok på østsiden af borgtårnet. I 1575 blev et stort porthus af sten bygget, som fortsat er indgang til fæstningen. Mellem 1582 og 1584 blev vestfløjen rejst. I 1500-tallet blev der også bygget et kapel. Tidligt i 1600-tallet blev der opført yderligere to vinger ved kapellet.
I 1639 ejedes det af den syvende jarl Mariscal, som samme år deltog i covenanterne (fra covenant = pagt) en religiøs oprørsbevægelse mod den etablerede biskop og dermed mod kongen, Karl 1. af England. James Graham, 1. markis af Montrose, en tidligere allieret af Mariscal, forsøgte at få Mariscal tilbage til den kongelige fold, men det mislykkede. Graham vendte sig da imod sin tidligere ven, angreb fæstningen og brændte kornkammeret. På samme tid havde convenanterne modsat sig biskopperne i Aberdeen og holdt et vigtig møde i den nærliggende fæstning Muchalls Castle. Hændelserne ved de to fæstninger Dunnotar og Muchalls blev et vigtigt vendepunkt i den engelske borgerkrig ved at presse monarkiet til imødekomme covenanterne.
Kong Karl 2. af Skotland fik en varm modtagelse, da han besøgte jarl Mariscal i 1650, men i 1651 begyndte den engelske generalen Overton en otte måneders belejring af Dunnottar i jagten på Skotlands rigsregalier: kongekrone, sværd og scepter som blev benyttet ved kroningen af kong Karl 2. ved Scone Palace.
Guvernør sir George Olgilvy af Barras overgav fæstningen til Overtons efterfølger, general Morgan, men englænderne fik ikke rigsregalierne, da de var smuglet ud under belejringen. Blandt kandidaterne til det er Anne Lindsay, en slægtning af Olgilvys hustru.
I 1685 under oprøret i Argyll og Monmouth blev 125 mænd og 42 kvinder holdt indespærret i en fangehullet "Whigs Vault" (= Whigernes hule) indenfor fæstningsmurerne. De blev stuvet tæt sammen, mange af dem gamle og syge, og tvunget til at leve i afføring op til anklerne i mange måneder.
Tilføj kommentar