انقلاب ۱۳۵۷ ( Den iranske revolution )

Den iranske revolution i 1979 forandrede Iran fra et autokratisk, vestligt orienteret monarki, under styre af shah Mohammad Reza Pahlavi, til en islamisk teokratisk republik under ayatollah Khomeini. Revolutionen er opdelt i to perioder, i den første periode vælter en alliance af liberale, venstreradikale og religiøse grupper shahen. Under den anden periode, som ofte bliver kaldt Den islamske revolution, kom præstestyret til magten og indførte en teokratisk islamisk republik.

Shahen havde siddet ved magten siden 1941, med et kort afbrud i 1953. I 1960- og 70'erne mødte han modstand både fra den religiøse fløj og den urbane middelklasse, som ikke var blandt den rige elite som fik fordele af shahens storforbrug af penge og som støttede et konstitutionelt demokrati. Shahen ledede et strengt regime, fængslede hundredvis af politiske aktivister og førte en stram censurlovgivning. Mens leveforholdene for de fleste i befolkningen var dårlige, var der få folkelige krav om konstitutionelle reformer.

I 1978 skabte en serie af protester, udløst af en bebrejdende artikel som angreb Khomeini i den officielle presse, en eskalerende cirkel af voldeligheder indtil to millioner mennesker fyldte gaderne på Azadi-torvet i Teheran 12. december for at protestere mod shahen. Hæren begyndte at gå i opløsning, da en række soldater nægtede at skyde på demonstrantene. Shahen gik med til at indføre en mere moderat konstitution, men det var for sent for kompromiser. Majoriteten af befolkningen var loyal mod Khomeini, og da han blev kaldt tilbage for at afslutte monarkiet, var shahen tvunget til at flygte fra landet 16. januar 1979. Khomeini kom tilbage til Iran 1. februar, inviteret af revolutionister, som var mod shahen. De udskiftede de moderate elementer af regeringen og skabte en islamisk republik med Khomeini som øverste leder.