Black Canyon of the Gunnison National Park er en nationalpark i den vestlige del af delstaten Colorado i USA. Parken er 122 km² i størrelse. Hele canyonen er ca. 75 km lang, hvoraf ca. 20 km er indenfor nationalparken.
En fjerdedel af Gunnisonfloden beskyttes af parken, hvor der er mørke kløftvægge fra prækambriumæraen. Kløften har meget stejle nedstigninger, og benyttes til rafting og bjergklatring. Den smalle, stejle kløft, lavet af gnejs og glimmerskifer, er ofte i skygge og synes sort, deraf navnet Black Canyon, den sorte kløft.
De dybeste og mest dramatiske dele af canyonen ligger i parken, men canyonen fortsætter opover ind i Curecanti National Recreation Area og nedstrøms ind i Gunnison Gorge National Conservation Area.
Tilføj kommentar