Marokko (berbiske sprog: Murakuc / Merruk, arabisk: المغرب), er et land i Nordvestafrika. Det grænser op til Middelhavet mod nord, Atlanterhavet mod vest, Vestsahara mod sydvest og Algeriet mod øst. Marokko gør krav på de spanske områder Ceuta, Melilla og Peñon de Vélez de la Gomera og Vestsahara, som Marokko har besat. Hovedstaden er Rabat, mens Casablanca er landets største by. Det har et samlet areal på 439.850 km² og et indbyggertal på ca. 36 millioner (2020 estimat).

Siden den første marokkanske stat blev grundlagt af Idris 1. i 788, har landet været underlagt en lang række dynastier. Monarkiet nåede et højdepunkt under almoraviderne og almohaderne. Mariniderne og saadierne fortsatte kampen mod fremmed indflydelse, og Marokko undgik som det eneste land i Nordvestafrika at blive erobreret af osmannerne. Det nuværende dynasti kom til magten i 1631. I 1912 blev Marokko delt mellem Frankrig og Spanien, men med en international zone i Tanger. Landet generhvervede sin uafhængighed i 1956. Det har siden da formået at sikre en høj grad af stabilitet og velstand sammenlignet med resten af regionen.

Marokko gør krav på det ikke-selvstyrende område Vestsahara, der tidligere var kendt som Spansk Sahara. Efter at Spanien i 1975 afstod området til Marokko og Mauretanien, greb lokale separatiststyrker til våben. Mauretanien opgav sine vestsahariske besiddelser i 1979, mens Marokko fortsatte krigen indtil våbenstilstanden i 1991. Marokko okkuperer i øjeblikket 80 pct. af Vestsahara, og det er således ikke lykkedes at løse konflikten.  

Marokko er et konstitutionelt monarki med et folkevalgt parlament. Landet regnes for en regional- og mellemmagt. Den marokkanske konge har både udøvende og lovgivende magtbeføjelser, især over militæret, udenrigspolitikken og de religiøse forhold. Den udøvende magt ligger hos regeringen, mens den lovgivende magt er delt mellem regeringen og parlamentets to kamre, Repræsentanternes Hus og Den Rådgivende Forsamling. Kongen kan påvirke lovgivningen ved at udstede dekreter, såkaldte dahirs, og han har desuden ret til at opløse parlamentet.

Marokkos officielle religion er islam, og dets officielle sprog er marokkansk og berbisk. Sidstnævnte blev først officielt sprog i 2011, men var det primære sprog i Marokko før den muslimske erobring i 700-tallet. det marokkansk sprog er misvisende blevet kaldt arabisk, hvilket det ikke er. De to sprog kan hellere ikke kommunikere forståeligt imellem sig dig har de nogle fællesord. samt fransk. Marokkos eklektiske kultur er resultatet af berbiske, arabiske, sefardisk-jødiske, vestafrikanske og europæiske påvirkninger.

Marokko er medlem af Den Arabiske Liga, Middelhavsunionen og AU. Det er Afrikas femte største økonomi.

Marokkanere, også kendt som marokkanske arabere, er landets hovedpopulation. Der er også mindretal, der hovedsagelig bor i de bjergrige fjerntliggende områder.